God mad handler ikke blot om kvantitet men i høj grad om kvalitet.
Fødevarer af naturlig oprindelse, som ikke er kraftigt fabriksbehandlede har et meget større indhold af essentielle næringsstoffer i stedet for skadelige og giftige substanser.
Det er derfor ikke bare et dyreetisk og miljømæssigt valg, men også et tilvalg af sundhed.
Keto med kvalitet
Her har du et overblik over, hvilke madvarer der bedst harmonerer med en ketokost.
Jeg anbefaler en variant af keto, som bygger på den velkendte middelhavskost, men med nogle afgørende ændringer – med fokus på animalske fødekilder, minus pasta, ris og brød og med ekstra meget af de gode fedtstoffer / olier.
Dvs:
– Frisk kød fra græsfodrede dyr og fritgående fjerkræ. Gerne organer såsom lever, hjerte og nyrer.
– Fed fisk, skaldyr, rogn og æg
– Dyrefedt, oliven-, avocado- og kokosolie
– Udvalgte grøntsager og salat i moderat mængde og masser af krydderurter og krydderier
– En smule vilde bær, nødder og honning.
Som du kan se, er det på ingen måde en vegetarisk kost, tværtimod – og det er ikke tilfældigt.
Animalske fødekilder er langt mere bio-tilgængelige. Dvs. de fordøjes, optages og omsættes bedre af menneskekroppen.
Desuden har de gram for gram et højere indhold af vigtige næringsstoffer, vitaminer og mineraler, såsom B-vitamin og jern, der er svære at få fra planteføde.
Planter, herunder grøntsager og korn, har indbyggede forsvarsmekanismer for ikke at blive spist.
Såkaldte oxylater og phitater er ugunstige for din fordøjelse og decideret giftige i for store mængder – der er en grund til, at køer har fire maver.
Begræns olie fra planter og frø
Du bør desuden undgå alle former for planteolier såsom raps, majs og solsikke.
Planteolier indeholder nemlig en høj andel af inflammatoriske flerumættede fedtsyrer (omega 6), fremfor de mere gavnlige og stabile mættede fedtsyrer (omega 3). De findes primært i animalske fødekilder såsom dyrefedt (herunder smør og fiskeolier) og hele æg.
Især hvis dyret har græsset og spist naturligt, og ikke er blevet kunstigt “fedet op” med sukkerholdig majs, soja og korn.
“Du er, hvad du spiser spiser”.
Undtagelserne er olie af oliven, avocado og kokos, hvilket også teknisk set er frugter.
Nu hvor du har det optimale brændstof, kan du bruge det til at bygge din drømmefysik